Vi håber du vil komme til at befinde dig godt i klubben, hvor der både lægges vægt på seriøs bowling samtidig med godt kammeratskab.
Det kan være svært som nyt medlem at bevare overblikket over klubbens vaner og uskrevne regler.
Kammeratligt samvær før og efter den daglige træning sker ved at klubbens medlemmes samles enten ved bordene bag spilleområdet eller på de udendørs borde/bænke sæt uden for hallen.

Vi vil selvfølgelig bestræbe os på at tage dig med i fællesskabet på den ugentlige træningsaften, men du må også selv være motiveret.

I JOKERs vedtægter kan du læse om hvordan klubbens drives.
Her på siden har vi samlet lidt oplysninger om klubben og de eksisterende kutymer.

JOKER er godkendt af Kbh´s Kommune som folkeoplysende kreds. 
Kontingentet er pt kr 425 pr om måneden (Se i øvrigt vedtægterne).
Vi er ca 45 medlemmer: 30 herrer og 10 damer+ungdom.
Seniorlederen og Holdleder for Dame 1 er ansvarlig for udtagelse af hold. Hver torsdag vil indbydelser og startlister til sæsonens mesterskaber og stævner blive fremlagt sammen med skema for holdenes sammensætning til de kommende kampe - du bedes selv sørge for afkrydse dig uanset om DU KAN eller IKKE KAN deltage
Evt afbud meddeles serniorlederen så hurtigt som muligt.
De enkelte holdledere er ansvarlig for, at resultater efter klubbens hjemmekampe indtastes på http://www.bowlingportalen.dk 

Vi deltager i Danmarksturneringen med:
2 stk 6-mandshold herrer (1 div+3 div)
1 stk 3-mandshold herrer (Række B)
1 stk 6-mandshold damer (Række 1 B)
3 stk 3-mandshold mix (Mix 1 A, Mix 1 B og Mix 1 C)
Derudover deltager JOKER i 3-mandshold Cup turnering samt i div stævner og mesterskaber.
Klubmøder afholdes efter behov, idet der tilstræbes 2-3 møder i løbet af sæsonen fra september til april fx den første torsdag kl 20.15 hvert kvartal.




Træningstider:
Torsdag kl 18-19.00
Torsdag kl 19-20.00 
Vi har alle en fast træningstid enten kl 18 eller kl 19.00
JOKERs klubmesterskab: De indledende runder afvikles om torsdagen i februar, marts og april. Finaler og evt Hcp mesterskab afvikles én torsdag i maj med efterfølgende præmieoverrækkelse og uddeling af præmier for de opnåede sæsonrekorder.
Mandag kl 13-15.00 bane 18-20 er tiltænkt ungdomsspillerne, men er der ledig banekapacitet kan disse benyttes af ALLE medlemmer udover den faste træningstid. Sæsonafslutning : Festudvalg planlægger og udsender indbydelse til afholdelse i juni.
I øvrigt kan klubbens træningsbaner såfremt der er ledige baner benyttes af Olde medlemmerne. Jubilæumsfest med weekendophold afholdes hvert 10 år.
JOKER blev stiftet 26-03-1973.
Kamptrøjer købes i klubbes for kr 100.
Herrerne køber selv sorte benklæder og damerne sorte nederdele.
Julehygge med præmiespil samt gløgg og æbleskiver afholdes i december.